Behandling af rygsmerter
Rygsmerter kan være meget konkrete, men det betyder ikke nødvendigvis, at det kun er ryggen, vi skal være nysgerrige på.
Når du kommer til mig med smerter eller spændinger i ryggen, ser jeg derfor på kroppen som helhed. Jeg arbejder med bevægelighed, muskulatur, led og åndedræt og undersøger, hvor kroppen spænder op, holder igen eller kompenserer.
Målet er ikke kun at arbejde dér, hvor det gør ondt, men sammen at blive klogere på din krop og skabe bedre betingelser for bevægelse, ro og færre smerter.
Værd at vide om Lad Kroppen Tale
Trustpilot anmeldelser på 4,8/5 med høj kundetilfredshed og mange positive oplevelser.
Når du skriver til os, vender vi tilbage inden for 24 timer med et personligt og grundigt svar.
Professionelt uddannet kropsterapeut med stærk faglighed og specialiseret ekspertise.
10 års erfaring og 1000+ behandlinger som kropsterapeut med stærke dokumenterede resultater.
Sådan arbejder jeg med rygsmerter
Mange af dem, der kommer til mig med rygsmerter, har haft dem i længere tid. Måske har du prøvet forskellige behandlinger, fået øvelser eller oplevet, at smerterne forsvinder for en periode – for så at vende tilbage igen.
Når jeg arbejder med rygsmerter, er jeg selvfølgelig interesseret i det sted, hvor det gør ondt. Men jeg er mindst lige så nysgerrig på resten af kroppen.
Kroppen hænger sammen.
En spændt ryg eller lænd kan hænge sammen med bevægeligheden andre steder i kroppen. Dit åndedræt kan være begrænset. Kroppen kan have ændret måden, den bevæger sig på for at skåne et område. Og længere perioder med fysisk eller mental belastning kan også sætte sig som spændinger i kroppen.
Derfor starter jeg med at se på dig som helhed. Jeg arbejder blandt andet med bevægeligheden i kroppen, leddene, muskulaturen og åndedrættet og undersøger undervejs, hvor kroppen spænder op, holder igen eller kompenserer.
Målet er ikke, at jeg skal fortælle dig præcis, hvorfor du har ondt i ryggen. Målet er, at vi sammen bliver klogere på din krop – og på, hvad der kan være med til at påvirke dine smerter.
Som en del af et forløb kan du også få enkle øvelser eller opmærksomhedspunkter med hjem, som tager udgangspunkt i netop det, vi møder i behandlingen.
Sådan foregår en rygsmerte behandling
Pris på rygsmerter
Lokation på Frederiksberg
Se priser og forløb her
Du kan vælge mellem enkeltbehandling, klippekort eller et individuelt forløb.
Sådan starter du hos mig
Er du ny klient, anbefaler jeg, at du starter med en introsession. Her taler vi om det, du kommer med, og du får mulighed for at opleve behandlingen på briksen.
Bagefter taler vi om, hvad der giver mening for dig – hvad enten det er en enkelt behandling, et klippekort eller et længere forløb.




