4.8 -stjernede anmeldelser
Anmeldelser

Kropsterapi København og Frederiksberg

Kroppen fortæller os hele tiden noget. Nogle gange skal vi bare blive bedre til at lytte.

Jeg tilbyder kropsterapi til dig, der oplever smerter, spændinger, stress eller uro – og til dig, der ønsker større kontakt til dig selv og din krop.

Kroppen ved det ofte længe før hovedet.

  • Professionel Kropsterapi

  • Stresshåndtering

  • Undervisning
  • Behandling af angst og uro
  • Manuvision kropsterapi

  • Arbejde med sammenhængen mellem krop, tanker og følelser
Kropsterapi

Sådan foregår en kropsterapeutisk behandling

En behandling tager altid udgangspunkt i dig og det, du kommer med.

Vi begynder med en samtale om, hvordan du har det lige nu, hvad du mærker i kroppen, og hvad du gerne vil have hjælp til. Det kan være smerter eller spændinger, stress og belastning – eller ganske enkelt en fornemmelse af, at noget i kroppen kalder på opmærksomhed.

Herefter fortsætter behandlingen på briksen. Du ligger som udgangspunkt i undertøj med et tæppe over dig, og vi tager selvfølgelig hensyn til dine grænser og det, du er tryg ved.

Jeg begynder roligt og mærker mig ind på kroppen. Undervejs arbejder jeg blandt andet med pulserende bevægelser, dybdegående tryk, akupressur, zoneterapi og åndedrættet. Behandlingen tilpasses hele tiden det, jeg møder hos dig – og det, din krop reagerer på.

For mig handler behandlingen ikke kun om at arbejde med en spændt muskel eller et område, der gør ondt. Jeg er nysgerrig på kroppen som helhed og på sammenhængen mellem det, du mærker fysisk, dit åndedræt, dit nervesystem og de belastninger, du står i.

Under en behandling kan der opstå forskellige reaktioner. Nogle mærker varme, snurren eller en dybere ro. Andre bliver følelsesmæssigt berørte, får lyst til at grine eller oplever blot, at tankerne bliver mere stille. Der er ikke én rigtig måde at reagere på.

Når behandlingen er slut, får du et par minutter alene på briksen, så kroppen får tid til at falde til ro. Derefter taler vi kort om behandlingen, det du har mærket, og om der er noget, du skal være opmærksom på bagefter.

Nogle gange giver det mening at tage en øvelse eller en opmærksomhed med hjem, så arbejdet ikke nødvendigvis stopper, når du går ud ad døren.

Og du er altid velkommen til at kontakte mig efter en behandling, hvis der opstår spørgsmål eller noget, du gerne vil vende. Alt, hvad vi taler om og arbejder med, behandles naturligvis fortroligt.

En session ser således ud

#1 Indledende samtale

Vi starter med en snak om, hvad der rører sig i dig, og hvad du ønsker hjælp til

#2 Behandling på briks

Du ligger afslappet, mens jeg arbejder med kroppen og tager hensyn til dine behov

#3 Kombinerede teknikker

Jeg arbejder med tryk, pulserende bevægelser, åndedræt og andre teknikker – tilpasset dig & din krop.

#4 Afrunding og ro

Behandlingen afsluttes med stilhed, refleksion og mulighed for opfølgende dialog

Kropsterapi i København

Klinik på Frederiksberg

Se priser og forløb her.

Du kan vælge mellem enkeltbehandling, klippekort eller et individuelt forløb.

Sådan starter du hos mig

Er du ny klient, anbefaler jeg, at du starter med en introsession. Her taler vi om det, du kommer med, og du får mulighed for at opleve behandlingen på briksen.

Bagefter taler vi om, hvad der giver mening for dig – hvad enten det er en enkelt behandling, et klippekort eller et længere forløb.

Adresse:
H. C. Ørsteds Vej 54B, 1879 Frederiksberg

E-mail: christian@ladkroppentale.dk

Tlf:
5190 3210

Mandag til Fredag: 09.00 til 16.00

“Det siger mine klienterne om Kropsterapi behandling”
Skal du være den næste?

Kan varmt anbefale Christian og Lad Kroppen Tale!

Jeg har gået hos Lad Kroppen Tale i en længere periode, og det har gjort en kæmpe forskel for mig. Da jeg startede, var jeg et sted i livet, hvor jeg havde brug for hjælp til både at forstå og håndtere nogle mentale udfordringer.

Christian har været en vigtig del af den proces. Han møder mennesker med en ro, varme og oprigtig interesse, som jeg sjældent har oplevet. Jeg har aldrig følt mig dømt, men altid lyttet til og forstået.

For mig har forløbet været langt mere end kropsbehandling. Det har været et vigtigt skridt på min vej mod et bedre mentalt helbred, og jeg er meget taknemmelig for den hjælp, jeg har fået undervejs.

Jeg kan derfor varmt anbefale Christian og Lad Kroppen Tale.

kevin krimme

Kære Christian

Tusind tak for dig – og for det, du har gjort for mig. Efter 10 måneder og forløb hos seks forskellige behandlere uden resultat, var mit håb næsten væk, da jeg kom til dig.

I dag kan jeg med stor glæde – og tårer i øjnene – sige, at jeg har fået mit liv tilbage. Jeg har fuld bevægelighed igen, og jeg kan gå. ♥️

Det føles næsten uvirkeligt, men det er takket være dig og din indsats.

Jeg vil varmt anbefale alle, der kæmper med smerter eller udfordringer i kroppen, at opsøge dig. Du har gjort en kæmpe forskel for mig.

Endnu en gang 1000 tak, Christian🙏

Brian Hansen

Kropsterapi fik mig ud på den anden side

Jeg gik ned med stress for et år siden. Jeg har kæmpet med voldsomme spændinger, traumer og et nervesystem i alarm. Et forløb hos Christian fik mig ud på den anden side. Det han kan er noget særligt. Christian er rar og utrolig omsorgsfuld. Hans evne til at lytte og forstå problematikker, gjorde at jeg fik tillid til ham og lyst til at arbejde med mig selv. Det har været en vild rejse og jeg er glad og taknemmelig for at jeg tog den med ham. Jeg kan kun anbefale Christian og kropsterapi.

Zahura Hansen

Rum og empati

Christian arbejder med empati og et fintfølende nærvær. Han skaber et trygt rum, hvor jeg både blev guidet psykologisk og støttet i at åbne for heling af traumer og krops nærvær.

Jeg er uddannet psykoterapeut, og det betyder meget for mig, at forståelsen af bevidsthed/essens også får plads i arbejdet – og her oplever jeg, at Christian har en evne til at forstå både kroppen med det dybere, transpersonlige lag.

Nina

Unik oplevelse

Christian er unik!
Hans evner ligger langt væk fra mine egne, og der gik derfor lidt førend jeg forstod “hvad han sagde”. Kemien var der dog lige med det samme, og han var interesseret og meget empatisk omkring min situation.
Processen som jeg var igennem var en ny oplevelse for mig – det at kroppen og hovedet er så tæt connected og at Christian nærmest vidste hvordan jeg havde det, inden jeg selv vidste det, var på den ene side skræmmende, men på den anden side gjorde, at jeg ligeså godt kunne åbne helt op, for han vidste det allerede.

Han gjorde mig mentalt stærk igen og dermed også rask efter psykiske overbelastning. Og mit selvværd fik et kæmpe løft og jeg har sidenhen stået i situationer, hvor jeg tidligere ville have bøjet hovedet, men hvor jeg nu løfter det og tror på mig selv. Tak Christian!
Kæmpe anbefaling fra mig.

Jette Hjerresen

Fantastisk oplevelse.

Christian er utrolig kompetent, og man føler sig i meget trygge hænder – om det er sindet eller kroppen der skal behandles.

Meget imponerende forløb, med en holistisk tilgang til krop og sind.

Mads Pedersen

Hvad kan du komme med?

Når livet sætter sig i kroppen

Mange mennesker tilsidesætter deres indre stemme for at tilpasse sig omgivelserne. Det kan skabe afstand til ens autentiske selv og føre til mistrivsel. I et forløb arbejdes der med at genoprette forbindelsen til kroppen, åndedrættet og den indre balance.

Jeg møder mange mennesker, der er blevet rigtig gode til at holde ud.

Til at tilpasse sig, tage ansvar og være der for andre. På arbejdspladsen, i familien, i parforholdet og i vores relationer. Nogle gange så gode, at de undervejs mister kontakten til sig selv.

For når vi igen og igen tilsidesætter vores egne behov, grænser og længsler, bliver den lille indre stemme ofte sværere at høre.

Den stemme, der drømmer og længes. Som tør være spontan og prøve noget nyt. Som helt naturligt siger fra, når noget ikke føles rigtigt – og som med begejstring og barnlig lethed kan sige et rungende “ja tak”, når noget føles rigtigt.

For nogle er den stemme blevet dæmpet tidligt i livet. Måske var der ikke rigtig plads til den. For andre sker det gradvist gennem et liv med ansvar, forventninger og tilpasning. Til sidst kan det blive svært overhovedet at mærke: Hvad har jeg egentlig brug for? Hvad vil jeg? Og hvad føles rigtigt for mig?

Og det mærkes ikke nødvendigvis kun i tankerne.

Det kan også sætte sig i kroppen.

Som spændinger, uro, tankemylder, træthed eller en følelse af at være fastlåst. Nogle oplever mindre livsglæde eller selvværd. Andre beskriver det ganske enkelt som at have mistet kontakten til sig selv.

I et forløb hos mig arbejder vi med at genetablere kontakten til kroppen og åndedrættet. Vi bliver nysgerrige på de reaktioner og spændinger, der viser sig, og på hvad de måske forsøger at fortælle.

Det handler ikke om at blive en anden. Måske handler det snarere om at komme tættere på den, du allerede er.

Nakke-, skulder- og rygsmerter

Jeg starter med at skabe flow i dine led og dit åndedræt. Derefter arbejder jeg med at finde og løsne de kropslåsninger, der skaber dine gener. Du opnår bedre kropsforståelse og får øvelser til at vedligeholde balance og smidighed.

Mange af dem, der kommer på min briks med smerter, har allerede prøvet en hel del.

Kiropraktik, fysioterapi, massage, Body SDS eller andre former for behandling. Ofte har smerterne stået på længe og er efterhånden blevet en gene, der påvirker både bevægelse, søvn, arbejde og hverdagen generelt.

Nakke, skuldre, ryg og lænd er nogle af de områder, jeg oftest arbejder med. Men jeg er ikke kun interesseret i det sted, hvor det gør ondt.

Kroppen hænger sammen.

En spændt nakke kan hænge sammen med måden, resten af kroppen bevæger sig på. Åndedrættet kan være begrænset. Andre områder kan kompensere. Og længere perioder med fysisk eller mental belastning kan også sætte deres spor i kroppen.

Derfor starter jeg med at se på dig som helhed.

Jeg arbejder blandt andet med bevægeligheden i kroppen, leddene, muskulaturen og åndedrættet og undersøger undervejs, hvor kroppen spænder op, holder igen eller kompenserer.

Målet er ikke kun at arbejde med det sted, der gør ondt, men at skabe bedre betingelser for bevægelse og hjælpe dig til en større forståelse af din egen krop.

Som en del af et forløb kan du også få enkle øvelser med hjem, som tager udgangspunkt i netop det, vi møder i behandlingen.

For mig handler en sund krop ikke om aldrig at have ondt. Det handler også om at kunne mærke kroppens signaler og reagere på dem, før den behøver at råbe højt.

Migræne og hovedpine

Migræne kan variere fra hovedpine til invaliderende smerter. Kropsterapi kan lindre symptomer akut, men årsagen kræver et forløb. Behandlingen kombinerer akuttider med dybere arbejde på åndedræt og spændinger i kroppen for at reducere tilbagevendende migræne.

Mange af de mennesker, der kommer til mig med migræne eller tilbagevendende hovedpine, har allerede prøvet rigtig meget.

Nogle har været gennem hovedpinecenter, neurolog, fysioterapi, kiropraktik eller forskellige former for medicinsk behandling. Og ofte har migrænen eller hovedpinen været en del af livet i mange år.

Derfor starter jeg heller ikke med en forestilling om, at der findes ét enkelt svar.

Jeg bliver i stedet nysgerrig på det menneske, der ligger på briksen.

Hvordan har kroppen det? Hvordan er åndedrættet? Hvor er der spændinger? Hvordan reagerer nervesystemet? Hvilke belastninger står du i – eller har du stået i gennem længere tid? Og er der mønstre i, hvornår din migræne eller hovedpine opstår?

I behandlingen arbejder jeg blandt andet med nakke, skuldre, brystkasse, kæbe, åndedræt og resten af kroppen. Men vi er også opmærksomme på det, der sker mellem behandlingerne.

For mig er migræne og hovedpine derfor ikke kun et spørgsmål om at arbejde dér, hvor smerten mærkes. Det handler om at se på kroppen som en helhed og blive klogere på de signaler og reaktioner, der går igen.

Som en del af et forløb kan du få øvelser og viden med hjem, der kan hjælpe dig med at forstå din krop bedre og opdage dine egne mønstre tidligere.

Målet er ikke, at jeg skal fortælle dig, hvorfor du har migræne. Målet er, at vi sammen bliver klogere på din krop og på, hvad der kan være med til at påvirke den – med ønsket om færre anfald, færre smerter og en hverdag, hvor migrænen fylder mindre.

Stress – når kroppen har sagt fra for længe

Stress udvikler sig ofte over tid, hvor kroppen længe har forsøgt at sige fra. Gennem ro, åndedræt og kropsbehandling kan du genfinde balance. Et forløb arbejder med din historie, dit nervesystem og hjælper dig tilbage til ro, nærvær og en stressfri tilstand.

Stress opstår sjældent fra den ene dag til den anden.

For mange har kroppen faktisk forsøgt at fortælle, at noget var for meget, længe før de selv stoppede op. Søvnen bliver dårligere. Åndedrættet ændrer sig. Kroppen spænder op. Tankerne kører hurtigere. Måske bliver du mere irritabel, mere træt eller får sværere ved at mærke dine egne grænser.

Alligevel fortsætter mange.

Vi tager os sammen, arbejder lidt hårdere og forsøger at komme igennem. Nogle gange fordi vi skal. Andre gange fordi det er blevet et mønster: at præstere, tage ansvar, være der for andre eller tilsidesætte det, vi selv mærker.

Og på et tidspunkt kan kroppen begynde at råbe højere.

Stress kan blandt andet mærkes som uro, koncentrationsbesvær, hjertebanken, søvnproblemer, hovedpine, spændinger og smerter i kroppen. Men selvom symptomerne kan ligne hinanden, er vejen ind i stress forskellig fra menneske til menneske.

Derfor er jeg ikke kun interesseret i dine stresssymptomer.

Jeg er også nysgerrig på dig. På de belastninger, du har stået i. På dine grænser. På dit åndedræt og dit nervesystem. Og på de mønstre, der måske har gjort det svært at stoppe, selv når kroppen bad om det.

I et stressforløb hos Lad Kroppen Tale arbejder vi gennem samtale, kropsterapi, åndedræt og enkle øvelser med at skabe mere ro og kontakt til kroppen. Undervejs bliver vi også nysgerrige på de signaler, du måske tidligere har haft svært ved at høre.

For mig handler vejen ud af stress ikke kun om at kunne holde til det samme igen. Det handler også om at finde tilbage til dig selv – og blive bedre til at mærke, hvornår noget skal have et nej, og hvornår livet kalder på et ja.

Træthed og manglende overskud

Føler du dig fastlåst eller energiforladt, kan kroppen være nøglen til forandring. Gennem et forløb arbejdes der med kropslige blokeringer, nervesystemet og din retning i livet, så du kan genfinde balance, klarhed og kontakt til dine egne behov.

Når du har mistet retningen!

Nogle gange er der ikke nødvendigvis noget bestemt galt. Alligevel kan man mærke, at noget ikke længere føles rigtigt.

Hverdagen kører. Du passer dit arbejde, dine relationer og det, der skal gøres. Men måske mangler energien, glæden eller følelsen af retning. Måske er der opstået en afstand mellem det liv, du lever, og det liv, du egentlig længes efter.

Spørgsmål som “Hvad vil jeg egentlig?”, “Lever jeg i overensstemmelse med mig selv?” eller “Hvad har jeg brug for?” kan være overraskende svære at svare på, når vi forsøger at finde svaret med hovedet alene.

Her kan kroppen være et kompas.

For kroppen reagerer også på vores valg, vores grænser og den måde, vi lever vores liv på. Den kan spænde op, blive urolig eller føles tung og træt – men den kan også fortælle os noget om det, der giver energi, lethed og føles rigtigt.

I et forløb hos mig arbejder vi med kroppen, åndedrættet og de reaktioner, der viser sig undervejs. Samtidig bliver vi nysgerrige på dit ståsted: Hvad fylder? Hvad holder dig tilbage? Og hvad sker der i kroppen, når du begynder at mærke efter i stedet for kun at tænke dig frem?

Det handler ikke nødvendigvis om at finde en helt ny retning. Nogle gange handler det om at genfinde kontakten til det kompas, du allerede har.

ANMELDELSER

Trustpilot anmeldelser på 4,8/5 med høj kundetilfredshed og mange positive oplevelser.

Svar efter 24 timer

Når du skriver til os, vender vi tilbage inden for 24 timer med et personligt og grundigt svar.

Certificeret specialist

Professionelt uddannet kropsterapeut med stærk faglighed og specialiseret ekspertise.

Dokumenterede resultater

10 års erfaring og 1000+ behandlinger som kropsterapeut med stærke dokumenterede resultater.