Angst og uro i kroppen

Angst og indre uro mærkes ikke kun i tankerne. For mange kan det være en meget fysisk oplevelse. Hjertet banker hurtigere, kroppen spænder op, vejrtrækningen ændrer sig, maven reagerer, og det kan føles svært bare at finde ro.

Måske oplever du en konstant uro i kroppen uden helt at vide hvorfor. Måske har du svært ved at sidde stille, falde i søvn eller slippe tankerne. Eller måske kommer uroen pludseligt og føles så voldsom, at det næsten er kroppen, der reagerer, før du når at tænke.

Når vi oplever angst eller stærk uro, hænger kroppens reaktion tæt sammen med nervesystemet. Kroppen forsøger grundlæggende at beskytte os – også selvom der ikke nødvendigvis er en reel fare lige foran os. I denne artikel ser vi nærmere på angst og uro i kroppen, hvorfor kroppen reagerer, som den gør, og hvordan du kan begynde at skabe mere opmærksomhed omkring kroppens signaler.

– Forestil dig, at din krop har et alarmsystem.
– Når der opstår fare, skal alarmen gå.
– Når faren er væk, skal alarmen helst falde til ro igen.

Men hvis du gennem længere tid oplever stress, bekymringer eller angst, kan det føles, som om alarmen bliver ved med at være tændt. Du bliver måske mere opmærksom på lyde, mennesker, tanker og ikke mindst kroppens egne signaler.

– Et lille stik i brystet bliver bemærket.
– Pulsen bliver kontrolleret.
– En ændring i vejrtrækningen mærkes med det samme.
Og jo mere opmærksom du bliver på kroppens reaktioner, desto mere urolig kan du blive. Det kan skabe en cirkel, hvor uro skaber mere opmærksomhed på kroppen, og kroppens signaler skaber endnu mere uro.

Hvorfor sitrer eller ryster kroppen?
Nogle oplever sitren eller rystelser i kroppen i forbindelse med stærk uro eller angst. Det kan føles som små vibrationer inde i kroppen eller som mere tydelige rystelser.

Kroppens stressrespons kan blandt andet påvirke muskler, puls og vejrtrækning, og det kan være med til at forklare nogle af de fysiske fornemmelser, man oplever. Men rystelser og sitren kan også have andre årsager. Hvis det er nyt, vedvarende eller bekymrer dig, bør du tale med din læge.

Angst, spændinger og vejrtrækning
Når vi bliver urolige eller bange, ændrer vejrtrækningen sig ofte helt automatisk. Den kan blive hurtigere eller mere overfladisk. Samtidig spænder nogle mennesker mere i brystkassen, maven, kæben, nakken eller skuldrene.

Hvis du samtidig bliver meget opmærksom på vejrtrækningen, kan det skabe yderligere bekymring:
“Hvorfor kan jeg ikke trække vejret ordentligt?”
“Er der noget galt?”
“Hvorfor føles mit bryst så stramt?”

Her kan det være hjælpsomt at forstå, at åndedrættet og nervesystemet påvirker hinanden. I stedet for at forsøge at kontrollere hvert eneste åndedrag kan det for nogle være mere hjælpsomt gradvist at skabe større tryghed omkring kroppens naturlige reaktioner.

Angst og spændinger i nakke og skuldre
Hvis kroppen ofte er anspændt, kan det også mærkes i musklerne. Mange opdager først senere, hvor meget de faktisk spænder.
– Skuldrene sidder måske lidt højere.
– Kæben er spændt.
– Maven holdes inde.
– Hænderne knyttes.
– Nakken føles stiv.

Hvis det sker mange gange hver dag, kan kroppen begynde at føles konstant spændt. Derfor kan det være relevant både at arbejde med de tanker og situationer, der udløser angsten, og med den måde kroppen reagerer på.

Tankemylder og indre uro
Angst og uro kan også skabe en konstant strøm af tanker.
“Hvad nu hvis…?”
“Hvad betyder den følelse?”
“Hvad hvis der sker noget?”
“Hvorfor kan jeg ikke bare slappe af?”

Når tankerne kører hurtigt, kan kroppen reagere. Og når kroppen reagerer, kan tankerne begynde at køre endnu hurtigere. Derfor kan det nogle gange være svært bare at “tænke sig ud” af uroen.

Krop og sind påvirker hinanden.
Det er netop derfor, det kan være relevant også at rette opmærksomheden mod kroppen.

Hvad kan du selv gøre ved uro i kroppen?
Der findes ikke én bestemt metode, der virker for alle, og hvis angst påvirker din hverdag væsentligt, er det vigtigt at søge relevant professionel hjælp. Men der er nogle ting, du kan eksperimentere med i hverdagen.

Bevæg kroppen
En gåtur, let træning eller anden bevægelse kan være en måde at flytte opmærksomheden og bruge kroppen aktivt. Det behøver ikke være hård træning. Nogle gange kan 20 minutters rolig bevægelse være nok til at mærke kroppen på en anden måde.

Læg mærke til dine spændinger
Hvor spænder du lige nu?
– Kæben?
– Skuldrene?
– Maven?
– Hænderne?

Prøv at registrere spændingen uden at kritisere dig selv for den. Bare det at opdage kroppens mønstre kan være et vigtigt første skridt. Skab pauser uden stimulation. Telefon, mails, sociale medier, arbejde og konstante informationer kan gøre det svært at finde ro.

Prøv indimellem at skabe små perioder uden skærme og andre krav. Det kan være en gåtur, et bad, musik eller bare nogle minutter, hvor du ikke skal præstere noget.

Prioritér søvn og regelmæssighed
Søvn og daglige rutiner kan have betydning for, hvordan vi har det både fysisk og psykisk. Forsøg så vidt muligt at skabe regelmæssighed omkring søvn, måltider, bevægelse og pauser.

Kan kropsterapi hjælpe ved angst og uro?
Angst kan kræve behandling hos eksempelvis læge, psykolog eller anden relevant autoriseret sundhedsprofessionel. Kropsterapi skal derfor ikke betragtes som en erstatning for nødvendig behandling. Men nogle vælger kropsterapi som et supplement, fordi angst og uro også kan opleves meget fysisk.

Hos Lad Kroppen Tale arbejder vi med kroppen som helhed.
Det kan blandt andet indebære arbejde med åndedræt, muskelspændinger, bevægelse og kropsbevidsthed.
– Behandlingen tager udgangspunkt i dig og det, du oplever.
– For nogle handler det om at blive bedre til at mærke kroppen.
– For andre handler det om spændinger, åndedræt eller følelsen af konstant at være “på”.
– At mærke kroppen uden at være bange for den

Når man oplever angst, kan kroppen nogle gange begynde at føles som en modstander.
– Hjertebanken bliver skræmmende.
– Uro bliver skræmmende.
– Spændinger bliver skræmmende.
– Og man kan begynde at holde øje med kroppen hele tiden.

Men kroppen prøver grundlæggende ikke at gøre dig noget ondt.

Den reagerer.
Den forsøger at beskytte dig.
At forstå kroppens reaktioner kan være et skridt på vejen mod at opleve dem mindre truende. Lyt til kroppen – uden at lade frygten bestemme Der er forskel på at lytte til kroppen og konstant kontrollere den.

At lytte handler om at være nysgerrig
Hvordan har jeg det?
Hvor mærker jeg spænding?
Hvornår kommer uroen?
Hvad sker der i mit liv, når kroppen reagerer?

Måske opdager du nogle mønstre.
Måske kommer uroen især efter travle perioder.
Måske når du ikke har sovet.
Måske når der er konflikter eller store krav.

Jo bedre du lærer dine egne reaktioner at kende, desto lettere kan det blive at forstå, hvad kroppen forsøger at fortælle dig.

Hos Lad Kroppen Tale tilbyder vi kropsterapi i København til mennesker, der blandt andet oplever stress, spændinger og uro i kroppen.
Her får du et rum, hvor tempoet kan sænkes, og hvor opmærksomheden kan rettes mod kroppen.

Vi arbejder med dig som helhed – ikke kun med et enkelt symptom.
For nogle handler det om spændinger.
For andre om vejrtrækningen.

Og for andre igen om gradvist at skabe en anden kontakt til en krop, der måske har været på overarbejde gennem længere tid. Du behøver ikke kæmpe imod kroppen. Nogle gange er det første skridt at begynde at forstå, hvorfor den reagerer.

Oplever du uro og spændinger i kroppen?
Hvis du oplever, at kroppen konstant er anspændt eller har svært ved at finde ro, kan du læse mere om kropsterapi i København hos Lad Kroppen Tale.

Her tager behandlingen udgangspunkt i dig, din krop og din situation.

Book en tid og mærk, hvad der sker, når kroppen får plads til at blive hørt.

Ofte stillede spørgsmål om angst og uro i kroppen

Hvordan føles angst i kroppen?
Angst kan blandt andet opleves som hjertebanken, uro, muskelspændinger, ændret vejrtrækning, svimmelhed, rystelser eller ubehag i maven. Symptomerne varierer fra person til person og kan også have andre årsager.

Hvorfor har jeg konstant uro i kroppen?
Der kan være mange årsager til indre uro. Stress, bekymringer, angst, søvn og andre fysiske eller psykiske forhold kan spille en rolle. Ved længerevarende eller uforklarlig uro bør du tale med din læge.

Kan angst give muskelspændinger?
Angst og stress kan være forbundet med øget muskelspænding. Nogle oplever især spændinger i nakke, skuldre, kæbe, brystkasse eller mave.

Hvorfor får jeg hjertebanken, når jeg bliver urolig?
Kroppens stressrespons kan blandt andet få pulsen til at stige. Hjertebanken kan dog have flere årsager, så nye, kraftige eller vedvarende symptomer bør vurderes af en læge.